En intuitiv helhedsmetode med dyb transformation i krop, sind og sjæl
DNA Recode™ er en unik behandlingsform, der kombinerer nogle af de mest virkningsfulde teknikker inden for moderne terapi, energetisk healing og bevidsthedsarbejde. Her kan du læse mere om de enkelte metoder – og hvordan de integreres i dit forløb, enten i min praksis i Gentofte eller online, hvor du end befinder dig i verden.
Hypnose & NLP
Forstå og omskriv din indre programmering
Hypnose og NLP (Neuro-Lingvistisk Programmering) arbejder med det ubevidste sind – det sted, hvor dine dybeste overbevisninger, vaner og følelsesmønstre bor.
Med blide, guidede teknikker hjælper jeg dig ind i en afslappet tilstand, hvor du får adgang til din underbevidsthed. Her kan vi identificere og forløse gamle programmeringer, som ikke længere tjener dig – og plante nye, styrkende indsigter og intentioner.
Særligt effektivt til fx lavt selvværd, kontrolbehov, angst, overansvar og fastlåste mønstre. Vi ser også stor effekt v: vægttab, rygestop, fobier og overgangsalder.
Access Bars®
Energetisk stress-release og mental detox
Access Bars er en blid, energetisk behandlingsform, hvor 32 specifikke punkter på hovedet berøres let. Disse punkter relaterer til områder som kontrol, kreativitet, penge, krop, seksualitet og healing.
Når punkterne aktiveres, sker der en form for “nulstilling” af systemet – gamle tanker, stress og blokeringer slipper, og der opstår klarhed, indre ro og fornyet energi.
Giver ofte øjeblikkelig følelse af lethed og mental stilhed – uden at du behøver fortælle eller analysere noget.
Intuitivt energiarbejde & traumeforløsning
Frigørelse på dybere plan – uden at genopleve smerten
Mange af os bærer uforløste følelser, traumer eller energetiske spor fra fortiden – både fra dette liv og tidligere generationer.
Med intuitivt energiarbejde og nænsom traumeforløsning arbejder jeg direkte med din energikrop og dine følelsesmæssige lag. Det sker i respekt for dit tempo og uden behov for, at du skal “gå tilbage” og genopleve det svære.
Velegnet til dig, der føler dig overvældet, drænet, fastlåst eller disconnected fra dig selv og dine følelser.
Bevidsthedsarbejde på DNA-niveau
Aktivering af din sjæls blueprint og iboende visdom
Denne del af DNA Recode™ er den mest spirituelle – men også den dybeste. Her arbejder vi med din indre livskode, dit unikke energifelt og de informationer, der ligger lagret i dit system på celle- og DNA-niveau.
Det er ikke medicinsk eller genetisk manipulation – men bevidsthedsmæssigt arbejde, hvor du “re-koder” dig selv til større frihed, autenticitet og livskraft.
For dig, der mærker, at noget større kalder – og som ønsker at aktivere det, du allerede er, men har glemt.
Kropslig forankring & følelsesmæssig integration
Transformation der kan mærkes – og forbliver
Ægte forandring sker ikke kun i hovedet – den skal forankres i kroppen og følelserne for at blive varig.
Derfor integreres alt arbejde i DNA Recode™ med nærvær og intuitiv støtte, så du lander forandringen i hele dit væsen.
Vi skaber tryghed, ro og balance – så du kan stå stærkere i dig selv, også efter sessionen.
DNA Recode™ – også online
Dyb transformation, uanset hvor i verden du er
Du kan modtage DNA Recode™ som en online behandling – med præcis samme dybde, nærvær og effekt som ved fysisk fremmøde.
Energi, underbevidsthed og bevidst kontakt kender ingen geografiske grænser, og derfor fungerer arbejdet via Zoom fuldt ud.
Online sessioner er ideelle for dig, der:
Ønsker session i trygge, hjemlige omgivelser
Bor i udlandet eller uden for København
Har en travl hverdag og vil spare transport
Allerede ved, at energiarbejde og hypnose virker på afstand
Jeg har med stor glæde arbejdet med klienter fra bl.a. England, Canada, USA, Tyskland, Norge og Sverige – og de oplever alle en tydelig, mærkbar transformation. Det eneste, du behøver, er et roligt sted og en stabil internetforbindelse.
En metode – mange lag
DNA Recode™ er ikke en opskrift, men en intuitiv metode, der tilpasses dig og dine behov.
Teknikkerne flettes sammen i én flydende proces, hvor du nænsomt guides tilbage til din essens – din indre visdom, kraft og klarhed.
Klar til at opleve forskellen?
Du kan booke en session i min praksis i Gentofte eller online – og opleve, hvordan DNA Recode™ støtter dig i at give slip, åbne op og træde ind i dit fulde potentiale.
Book din session her og begynd rejsen hjem til dig selv – der, hvor du er.